Det Lille Teater, det første stationære børneteater i Danmark oprettet 1966 af Vibeke Gaardmand i Lavendelstræde 7 i Kbh. Det Lille Teater har 80 pladser og har især spillet fantasi- og tankefuldt teater for 2-8-årige af forfattere som Benny Andersen Hyddeli-Hat 1986 og 1996, Jacques Matthiessen Et juleeventyr 1993 og Den glade løve 2003, Thomas Winding Pyh, siger den lille Bamse 2000 og Mester flytter ind 2001 og ikke mindst den svenske dukketeatermand Staffan Westerberg, der har gæstet Det Lille Teater siden 1967 med bl.a. Fantasterihatten 1967, Et drømmespil 1982, Lillebror og Storebror 1993 og Lykkens Galoche – Et eventyr om lille Hans Christian 2003. Se også Animationsteater.

Eksternt link:

www.detlilleteater.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig