Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Danske Teater

Oprindelig forfatter StJa

Det Danske Teater, landsdækkende turnéteater 1963-2007. Fra 1.7.2007 er Det Danske Teater fusioneret med Folketeatret i en ny institution under navnet folketeatret.dk, som skal have både stationær og turnerende virksomhed. Det Danske Teater blev oprettet 1963 ved sammenlægning af tre turnéteatre: ARTEs turnéteater, Andels-Teatret og Dansk Folkescene, hvis direktør, Tudlik Johansen, blev dets første chef 1963-69. Siden sin etablering har Det Danske Teater modtaget tilskud fra staten. 1977-91 var Det Danske Teater s.m. Den Jyske Opera de to faste medlemmer i paraplyorganisationen Det Rejsende Landsteater, som var finansieret gennem både statslige og amtslige tilskud. Denne ordning fortsatte, efter Det Rejsende Landsteater blev nedlagt i 1991.

Chefer på Det Danske Teater
1963-69Tudlik Johansen
1969-73Henrik Bering Liisberg
1973-74Ebbe Langberg
1974-91Meïr Feigenberg
1991-94Birgitte Price
1994-2001Peter Aude
2001-07Waage Sandø

Som følge af kommunalreformen og ændringen af Teaterloven blev Det Danske Teater i 2007 rent statsstøttet, og med en aftale fra januar 2007 fusionerede Det Danske Teater med Folketeatret i en ny institution. Det Danske Teaters formålsparagraf, hvorefter teatret skulle opføre et alsidigt og kvalitetspræget repertoire, med særlige hensyn til danske værker samt medvirke til at udvikle teaterkunsten gennem eksperimenterende virksomhed. Det Danske Teater producerede hver sæson 6-8 forestillinger, hvor af enkelte var i samarbejde med andre teatre (bl.a. en fast årlig samarbejdsproduktion med Det Kongelige Teater). Siden 1991 producerede Det Danske Teater også større børneteaterforestillinger som bl.a. Astrid Lindgrens Ronja Røverdatter 1991 og 1998, Pippi 1999 og Brødrene Løvehjerte 2001.

Teaterpriser: Danmarks Teaterforeninger.

Annonce

Bibliografi: Wamberg, N B Teatret på farten 1988.

Folketeatrets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Stig Jarl: Det Danske Teater i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427730