Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den danske skueplads

Oprindelig forfatter JHei

Den danske skueplads, Begrebet skueplads (tribune, scene; ty. Schauplatz) dækker såvel forhøjningen, hvor en person stiller sig til skue for et publikum, som pladsen hvorpå eller bygningen hvori skuespil opføres, samt teaterkomplekset som institution.

2) Den danske skueplads blev benyttet om det i 1722 åbnede teater i Lille Grønnegade og den deraf udviklede danske nationalscene – Det Kongelige Teater (Det Kongelige Teater) – jf. bogtitlen på Holbergs Comedier 1723 – ‘sammenskrevne for Den Danske Skueplads’. Da Christian VII i 1770 overtog teatret, kaldtes det Den Kongelige Danske Skueplads, og ved opførelsen af den nye teaterbygning i 1874 anbragte man inskriptionen Den Danske Skueplads som frontispice over teatrets facadeloggia.

3) Den danske skueplads er navnet på et ambulant lyrisk/dramatisk/musikalsk teater med fokus på danske digtere og dramatikere og med opførelser i utraditionelle rum, grundlagt 1995 af Christian Steffensen. Teatret har sin egen hjemmeside.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Heiner: Den danske skueplads i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427729