Dagmarteatret

Dagmarteatret, opkaldt efter kejserinde Dagmar af Rusland, åbnedes i 1883 af initiativtager og teaterdirektør Michael Wallem Brun ved Rådhuspladsen på hjørnet af Jernbanegade og H.C. Andersens Boulevard. Arkitekten var Ove Petersen, som s.m. Vilhelm Dahlerup havde bygget Det Kongelige Teater. Inspirationen kom dels derfra, dels fra Théâtre du Vaudeville i Paris fra 1869 med den karakteristiske runde hjørnebygning med teatrets indgang, bel-etagen med den berømte lange paradefoyer og øverste etage kronet med en kuppel. Bygmesteren var den navnkundige Hans Hansen, kaldet Hellig Hansen, der også havde bygget forlystelsesetablissementet National Scala.

Allerede 1884 forlod Brun direktørstolen, som blev overtaget af Theodor Andersen. I de første år blev der opført operetter, folkekomedier og farcer, men med lempelsen af restriktionerne for repertoirevalg og Christen Riis-Knudsens overtagelse i 1889 begyndte man at ændre stil og gik over til at spille samtidig nordisk dramatik. Det var her det moderne gennembruds dramatikere blev spillet, bl.a. Ibsen og Strindberg – sidstnævnte var fast tilknyttet teatret i 1889 med Skandinavisk Forsøgsteater. I Martinius Nielsens periode fra 1897-1909 optrådte mange stadig kendte skuespillere på Dagmarteatret, bl.a. Adam og Johannes Poulsen, Poul Reumert, Betty Nansen og Bodil Ipsen. Frede Skaarup kom til i 1919 med Thorkild Roose som kunstnerisk leder og blev med sit alsidige repertoire, bl.a. gæstespil af Stanislavskijs MXAT 1922, en konkurrent til Det Kongelige Teater, men fra midten af 1920'erne tabte Dagmarteatret terræn, og diskussionerne om at omdanne teatret til biograf begyndte. I flere omgange, 1888, 1912-13 og 1922-23 var det på tale, at Det Kongelige Teater skulle have en særskilt talescene på Dagmarteatret, men Det Kongelige Teaters skuespillere klagede over det ulogiske i at erstatte Det Kongelige Teaters lydproblemer med en anden lydmæssigt lige så dårligt fungerende scene, så det blev aldrig realiseret. I 1937 blev det luksuriøst udstyrede teater lukket af brandmyndighederne og revet ned, hvorefter man byggede Dagmarhus, som i dag huser biografen Dagmar. Se også Foyer.

Bibliografi: Dahl, H Dagmarteatret 1883-1933 1933; Fønss, O Fra Dagmarteatrets Glansperiode 1949.