• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

CaféTeatret

Oprindelig forfatter JSOl

CaféTeatret, teater i Kbh., grdl. af en gruppe franskstuderende, Lisa Thorslunde, Erling Larsen, Niels Skjoldager og Sejer Andersen, som studiescenen Fransk Studioscene på Institut Français på Østerbro i Kbh. i 1963. Fra 1970 rykkede gruppen ind på Café Ny Rosenborg på Jarmers Plads og fra 1972 spillede de i Skindergade som CaféTeatret; det første danske bud på et intimt (serverings) teater, caféteater. CaféTeatret definerede sig fra starten som alternativ til institutionsteatrene og har siden spillet et varieret repertoire på sine to små scener med 6-8 produktioner og co-produktioner samt 100-150 caféarrangementer i KafCaféen (tilkommet 1991) om året. Først og fremmest ny dansk og udenlandsk dramatik, dernæst kabareter og revyer og enkelte, nytolkede klassikere. Desuden udbydes kurser, workshops og readings. Fungerer som åben scene, der stiller sig til rådighed for gode idéer og nye strømninger fra instruktører, skuespillere og forfattere. Teatret, der stadig har kollektiv ledelse, har i dag status som et af Kbh.s ‘små storbyteatre’. Uddeler årligt CaféTeatreteater Prisen som tak for en særlig indsats for kulturlivet i Kbh. Se også In-yer-face dramatik.

Teaterpriser: Initiativprisen.

Bibliografi: CaféTeatret 1972 – 1997 1999.

Annonce

Teatrets hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jakob Steen Olsen: CaféTeatret i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 8. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427555