Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Boldhus Teatret

Oprindelig forfatter JLang

Boldhus Teatret, er en intimscene i Kbh. Teatret startede i 1965 med Inger Rauf som leder, en post hun stadig varetager. I årene 1975-80 spillede man på Strøghus Teatret. Gennem årene har Rauf bragt en lang række bemærkelsesværdige forestillinger frem, fx Fernando Arrabals Og de gav blomsterne håndjern på i 1970 i Klaus Hoffmeyers iscenesættelse, og Birgitte Prices instruktørdebut i 1977 med Euripides’ Elektra, hvor Kirsten Olesen brød igennem i rollen som Elektra. Som teaterleder har Rauf introduceret en række udenlandske dramatikere. Hendes force har været en evne til at kombinere de rette teaterkunstnere på de rette tidspunkter. Boldhus Teatret fungerer – med undtagelse af en kort periode i starten af 1990'erne hvor teatret var egnsteater i Kbh.s Kommune – siden 1986 uden offentlig støtte. Se også Tragedie; Værkstedsteater.

Bibliografi:Boldhus Teatret 25 år. Mindst, modigst, mærkeligst 1990.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Langsted: Boldhus Teatret i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427426