Arbejdernes Teater, AT, åbnedes i 1925 under Bertel Budtz Müllers ledelse med Thorvald Staunings stykke fra 1905 Livets Løgne. AT var et kooperativt teater, der både var opsøgende og stationært og med få undtagelser bestod af arbejdere. Selvom partiets topfolk sad i teatrets bestyrelse, så søgte AT at realisere de tanker om en selvstændig arbejderkultur, der prægede partiets venstrefløj (Julius Bomholt). Målet var at skabe et teater for, med og af arbejdere. Det sidste lykkedes dog kun i begrænset omfang. På den stationære scene i Griffenfeldsgade introducerede Budtz Müller i 1927 den tyske dramatiker Ernst Toller i Danmark med Hinkemann og knyttede en studioscene for eksperimenterende dansk dramatik (Sven Clausen o.a.) til AT, der henvendte sig til et andet publikum end teatrets sædvanlige. Efter hans afgang i 1928 førtes teatret videre under vekslende ledelser med røde revyer og et par tyske tendensdramaer. I 1937 lykkedes det at samle spillere fra de to arbejderteatre AT og RT om en opførelse af Brechts Fru Carrars Geværer – herefter ophørte begge teatre med at eksistere.

Bibliografi: Kvam, K ‘Dansk arbejderteater i 20erne og 30erne’ i Hind, T Teater, Fantasi, Klassekamp 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig