Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robert Neiiendam

Oprindelig forfatter MDyr

Robert Neiiendam, 1880-1966, dansk skuespiller og teaterhistoriker. Efter sin sidste optræden som skuespiller i 1926 blev han 1930-50 forstander og lærer ved Det Kongelige Teaters elevskole. Han var teaterhistorikeren, der levende og medrivende i utallige skrifter udlagde den danske teaterhistorie i dens bredde og dybde, fra det folkelige til det kongelige. Han stiftede Selskabet for Dansk Teaterhistorie 1911 og Nordens første teatermuseum i 1912, som i 1922 kunne rykke ind i Hofteatret på Christiansborg. I 1958 blev han æresdoktor ved Kbh.s Universitet. Gift med Sigrid Neiiendam, bror til Nicolai Neiiendam. Se også Teatermuseet i Hofteatret.

Teaterpriser: Holberg-Medaljen, Ingenio et arti.

Bibliografi: Neiiendam, R R.N. fortæller 1953; Kragh-Jacobsen, S R.N. in memoriam 1967; Dansk Biografisk Leksikon.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Martin Dyrbye: Robert Neiiendam i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429329