Richard Schechner er en amerikansk instruktør, professor og grundlægger af Performance Studies ved New York University. Richard Schechner udviklede i 1960'erne en teoretisk diskussion af interkulturelt teater ud fra sociologiske og antropologiske aspekter og performancegenren og har gjort sig til pioner inden for afdækningen og definitionen af feltet mellem ritual og teater bl.a. som redaktør af The Drama Review 1967-.
Som instruktør blev Richard Schechner kendt som leder af Performance Group 1968-1980, hvor forestillingerne inkorporerede tilskuerne i det sceniske rum under betegnelsen environmental theatre. Schechner har flere gange gæstet Danmark i forbindelse med Odin Teatrets seminarer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.