Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kongeloge

Oprindelig forfatter ASca

kongeloge, I renæssance- og barokteatrene var pladserne foran scenen reserveret fyrsten og hans hof, som sad lige foran scenens dybe perspektiv. Med logeteatrene flyttede de kongelige pladser op på balkonetagen i en særligt indrettet K. I Komediehuset fra 1748 blev K derfor også, efter udenlandsk mode, indrettet midt på balkonen og 1769 forhøjet op til 1. etages niveau. Men allerede 1774 blev den flyttet over i kongesiden (deraf navnet) helt fremme ved scenen med hofdamelogen tilsvarende indrettet overfor i damesiden. Flytningen blev begrundet med, at adgangen til salen var væsentlig nemmere for kongefamilien, som derved fik sin egen indgang fra teatrets gård. Men det har sikkert heller ikke skadet, at folket med den nye placering havde godt udsyn til de kongelige. Ved siden af K indrettedes kavalerlogen (ligesom på Det Kongelige Teaters Gamle Scene) og kadetlogen ovenover med tjenerlogen én etage højere oppe. Over hofdamelogen lå skuespillerindelogen, hvilket også blev gentaget på Gamle Scene fra 1874. 1855 indrettede Frederik VII en hofloge midt på balkonen, så den øvrige del af den kongelige familie ikke behøvede at sidde i samme loge som Grevinde Danner. Ved hans død 1863 sløjfedes den, og siden var der kun K i sidebalkonen, som det er i dag på Det Kongelige Teater.

I Hofteatret på Christiansborg var K først anbragt i salens højre side (‘damesiden’) efter fransk mode, men under den store ombygning 1842 flyttede Christian VIII logen om på venstre side for at have nemmere adgang til den fra slottet. Frederik VII foretrak her at sidde midt for scenen, og indrettede en loge til sig og Grevinde Danner på balkonetagen, mens kongefamilien benyttede Christian VIIIs loge. Når Grevinde Danner var alene i teatret, sad hun i en særskilt loge til venstre for K. I tilknytning til K blev der ofte indrettet inkognitologer (på Det Kongelige Teater bag gitterlågen i prosceniumsrammen), hvor de kongelige kunne overvære forestillingerne uden at blive bemærket. Således sad Frederik IX ofte i inkognitologen på Det Kongelige Teater til operaer og læste med i partituret. På Nye Scene (Stærekassen) sidder K i damesiden for at have direkte adgang til kongefoyeren på Gamle Scene. I Norge har Nationaltheatret K i damesiden, som dér hedder herresiden. I Sverige er de kongelige pladser på Drottningholm armstole på gulvet midt for scenen, mens Operan og Dramaten har K i damesiden. Se også Akropolistæppet; Bibiena; Hofteatret; Komediehuset.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: kongeloge i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428788