Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fini Høstrup

Oprindelig forfatter HLyd

Fini Høstrup, f. 1949, dansk komponist, arrangør og kapelmester, uddannet trompetist fra Det Fynske Musikkonservatorium 1973. Ansat på Odense Teater 1972-76 og Aarhus Teater 1975-81, hvor han bl.a. komponerede musik til Jørgen Ljungdahls Rose 1975 og Kameliadamen 1999 samt Barbro Bomans Sne dronningen 1976. Han har desuden skabt musik til Shakespeares En skærsommernatsdrøm Folketeatret 2004. Desuden arrangør og kapelmester på en lang række musicals, bl.a. Stephen Schwartz og Roger Hirsons Pippin 1977, Marvin Hamlisch og Edward Klebans A Chorus Line 1985 og Ken Ludwigs Crazy For You 1997 – alle Aarhus Teater, Frank Baums Troldmanden fra Oz Folketeatret 2002, Richard O’Briens The Rocky Horror Show Nørrebro Teater 2002 samt Cirkusrevyen 1998-2000. Flittigt brugt som kapelmester for diverse danske kunstnere, bl.a. Søs og Kirsten og Jakob Haugaard.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Fini Høstrup i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428506