Viveca Seldahl, 1944-2001, svensk skuespiller, uddannet på Göteborg Scenskola 1970 og til 1978 ansat på Göteborgs Stadsteater. I 1983 etablerede hun sammen med instruktøren Peter Oskarson Folkteatern i Gävleborg. Fra 1983 udviklede hun sig til en af Sveriges store skuespillerinder i ensemblet på Stockholms Stadsteater, bl.a. i store roller i Shakespeares Macbeth 1992 og Tennessee Williams’ Omstigning til paradis 1998.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.