Viggo Schiwe, 1866-1914, dansk skuespiller. S gjorde i de helt unge år karriere som førsteelsker ved turnerende selskaber i Danmark og Norge. S fangede Strindbergs opmærksomhed i den lille rolle som oppasseren ved urpremieren på hans drama, Faderen Casino 1887 og blev valgt til verdens første Jean i Fröken Julie Skandinavisk Forsøgsteater 1889. Ss karriere blev dog kort. Han forlod teatret 1891 for at blive journalist og forsikringsagent, men han lever videre som rolle i P.O. Enquists Tribadernes nat 1975.

Bibliografi: Jacobsen, H Strindberg i firsernes København 1948.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig