Tältprojektet, et turnerende samarbejdsprojekt Vi äro tusenden i 1977 mellem de svenske teatergrupper Narren, Nationalteatern, Nynningen, Oktober og Tidningsteatern samt flere skuespillere uden gruppetilknytning, bl.a. Sven Wollter. Forestillingen skildrede den svenske arbejderklasses historie med angreb på både borgerlig og socialdemokratisk politik. T, der også gæstespillede i Danmark 1977 og blev set af ca. 100.000 tilskuere, var de svenske politiske teatergruppers største manifestation, men blev også et vendepunkt; herefter kneb det med politisk enighed grupperne imellem, og flere forlod den kollektive organisationsform.

Bibliografi: Fornäs, J Tältprojektet. Musikteater som manifestation Symposion 1985; du Rées, G & Olofson, C Tältet – Vem tillhör världen? Film 1978, dvd 2005.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig