Sofia Fredén, f. 1968, svensk dramatiker. Fik sit gennembrud som dramatiker i Tulegatan 11, Stockholm med Diamanten i 1997. F skriver til teater, film, radio og tv for børn, unge og voksne og er en af sin generations fremmeste dramatikere i Sverige, ligesom hun er hyppigt spillet udenlands. I Danmark bl.a. Nya vänner och älskare (Nye venner og elskere) som hun skrev for Dr. Dantes Aveny 1998, Hand i hand 1999 (Hånd i hånd Mammutteatret 2000), Dom stod och dog 2002 (De stod op og døde DRradio 2003 og Får302 2005) samt Alla har vi varit små (Alle har vi været små DRradio 2002). F leverer i sine værker en ætsende kritik af vores tid i en form, hvor realisme ofte blandes med mytiske motiver og surreale indslag. 2004-2006 husdramatiker på Stockholms Stadsteater.

Dramatiske værker: Jag! 1996; Ensamcyklaren 2001; Solapan 2003; Nattfjärilden 2003; Bara Barnet 2005; Ruttet 2005; Lilla Livet 2007.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig