Pistolteatern, gruppeteater i Stockholm, stiftet 1964 af Pi Lind og Staffan Olzon begge dramatikere, skuespillere og instruktører. P fungerede fra begyndelsen og op gennem 1970'erne som eksperimenterende teaterværksted for en række frie teatergrupper. Repertoiret var en blanding af klassiske tekster og moderne politisk teater, bl.a. er en række Dario Fo-komedier blevet spillet her. Teatret flyttede til nye lokaler i 1973-74. En vigtig del af dets profil er børne- og familieforestillinger, hvor totalscenografien og den direkte kontakt med børnene over rampen er et særkende. I 1990 gav Pistolteatret sig selv tilnavnet Stockholms Barnteaterscen og fra 1994 Nya Pistolteatern.

Bibliografi: Wahlgren, A Pistolteatern 2003.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig