Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Per Lindberg

Oprindelig forfatter KeKv

Per Lindberg, 1890-1944, den første modernistiske sceneinstruktør i Sverige. Som kunstnerisk leder af Lorensbergsteatern i Göteborg 1918-23 skabte han s.m. scenografen Knut Ström en række klassiske og moderne forestillinger, der viste hans internationale orientering mod bl.a. Edward Gordon Craig og Max Reinhardt. L ønskede at gøre teatret til en magtfaktor i samfundet og tog 1926 initiativ til Dramatens klubteater, der under hans ledelse frem til 1929 blev en folkelig eksperimentalscene for inden- og udenlandsk dramatik. I 1935 satte han Svend Borbergs Cirkus Juris op på Det Kongelige Teater.

Bibliografi: Lindberg, S En bok om Per Lindberg 1944.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kela Kvam: Per Lindberg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428966