Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Olof Molander

Oprindelig forfatter KeKv

Olof Molander, 1892-1966, svensk instruktør. M brød afgørende igennem 1935 med sin opsætning på Dramaten af Strindbergs Ett drömspel (turné til Det Kongelige Teater 1936), der som et svar på Max Reinhardts gæsteopsætning 14 år tidligere sammesteds betonede det selvbiografiske i stykket og erstattede hans ekspressionisme med surreal drømmestemning på basis af dramatikerens svenske inspirationsgrundlag. Ved siden af Strindbergs sene dramatik har M især interesseret sig for Eugene O’Neills stykker, hvoraf Noget af en digter 1959 havde urpremiere på Dramaten i Ms iscenesættelse. 1940 satte han Et Drømmespil op på Det Kongelige Teater og gæstespillede med Sofokles’ Konung Oidipus 1952.

Bibliografi: Molander, O Detta är jag 1961; Kvam, K Max Reinhardt og Strindbergs visionære dramatik 1974; Olsson, T O’Neill och Dramaten disp. 1977.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kela Kvam: Olof Molander i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429217