Marie Richardson, f. 1959, svensk skuespiller, uddannet på Teaterhögskolan i Stockholm 1985, og derefter i lange perioder tilknyttet Dramaten med roller som Mme de Tourvel i Christopher Hamptons dramatisering af Pierre Ambroise de Laclos’ roman Farlige forbindelser 1988, titelpersonens søster, Anne, i Mishima Yukios Markisinnan de Sade 1989, fru Linde i Ibsens Ett dockhem 1989 og Anne Deever i Arthur Millers Alla mina söner 1997. 2005 var hun Sofja Jegorova i Tjekovs Platonov ligeledes på Dramaten. R er en efterspurgt filmskuespiller og har medvirket i mere end 35 film og tv-produktioner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.