Lena Olin, f. 1956, svensk skuespiller. Engageret ved Dramaten fra 1979, hvor hun har medvirket i flere af Ingmar Bergmans opsætninger, fx som Cordelia i Shakespeares Kung Lear 1984 og Agnes i Strindbergs Ett Drömspel 1986. Har desuden haft roller i tre Bergmanfilm og fik i 1988 sit store internationale filmgennembrud i Philip Kaufmans filmatisering af Milan Kunderas roman The Unbearable Lightness of Being. Bor i dag i USA og arbejder som filmskuespiller.

Roller i: Nattvarden 1985; Mästern och Margarita 1988; Fröken Julie 1991.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig