Johan Bergenstråhle, 1935-95, svensk instruktør. B blev 1965 knyttet til Stockholms Stadsteater, hvor han skabte en række spektakulære forestillinger til Folkets Hus, bl.a. Brechts Heliga Johanna från slakthusen 1969 og Den goda människan i Sezuan 1971. I Danmark understregede en række forestillinger på Aarhus Teater hans styrke i det store passionerede udtryk mere end i den stringente analyse, bl.a. hans dramatisering af Selma Lagerlöfs Gösta Berlings Saga 1992, og få måneder før hans pludselige død Tony Kushners Engle i Amerika 1995.

Iscenesættelse: Den brændende by 1983; Kong Lear 1985; Il Campiello 1987 – alle Aarhus Teater; Maria Stuart Det Kongelige Teater 1986.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig