Gustaf Wally, egl. Wallenberg, 1905-66, svensk skuespiller. W dannede i 1930'erne med den danske stepdanser Niels Wessel Bagge dansetruppen Wally Brothers, der medvirkede i Karl Gerhards og Kar de Mummas revyer. Han blev direktør for Södra Teatern i Stockholm 1939-41 og Oscarsteatern 1942-47, hvor han satte sine egne revyer og operetteshows op. W har medvirket i film og indspillet en række plader. I 1950'erne arbejdede han s.m. teaterforlæggeren Lars Schmidt om en række internationale opsætninger af Lerner og Loewes musical My Fair Lady. W slog sig sidst i 1940'erne ned som skibsreder i New York.

Bibliografi: Wally, G Följ mig i dansen 1946.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig