Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Eva Rydberg

Oprindelig forfatter HLyd

Eva Rydberg, f. 1943, svensk skuespiller, sanger, danser og artist. Debuterede som 8-årig på Barnteatern i Folkets Park i Malmö. R har siden optrådt i mange sammenhænge, fortrinsvis komedier, farcer og musicals på morskabsteatre i Malmö og Stockholm. Hun medvirkede i Helsingør-revyen 1960 og på Odense Teater i Stieg Trenter, Gösta Rybrant og Hans Schreibers Den røde gondol 1963, Stephen Sondheim og Leonard Bernsteins West Side Story 1964-66 og titelrollen i Jule Styne og Bob Merrills Funny Girl 1969, samt i Martin Charnin og Charles Strouse Annie på Amager Scenen 1996. R har et ualmindelig elastisk gummiansigt og en eksplosiv kropslig energi. Siden 1994 har R drevet friluftteatret Frederiksdalteatern i Helsingborg og været dets hovedkraft.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Eva Rydberg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429899