Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anders de Wahl

Oprindelig forfatter HLyd

Anders de Wahl, 1869-1956, svensk skuespiller. Var gennem sin 60-årige karriere et af Sveriges helt store navne, elsket af publikum for sit lyriske og følelsesfulde spil. Karrieren begyndte med lystspil og elskerroller, i 1897 kom gennembruddet med titelrollen i Strindbergs Mester Oluf. Siden spillede W en lang række Strindberg-roller, foruden Shakespeare (Hamlet 1914, Othello 1924), Ibsen (Peer Gynt 1927), Luigi Pirandello, George Bernard Shaw m.fl. Fra 1907-51 tilknyttet Dramaten. For eftertiden er han uløseligt forbundet med titelrollen i Hjalmar Bergmans komedie, Markurells i Wadköbing 1930 samt for hver nytårsaften fra 1895-1945 at læse Alfred Tennysons digt Nyårsklockan fra Skansen i Stockholm.

Teaterpriser: Ingenio et arti.

Bibliografi: Goodwin, H B Anders de Wahl: En Festskrift 1919; Lindberg, P Anders de Wahl 1944; Wennerholm, E Anders de Wahl 1974.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Anders de Wahl i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430591