• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thomas Bruun

Oprindelig forfatter VBech

Thomas Bruun, 1742-1800, dansk teatermaler, uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1777 som den første i landet og studerede i bl.a. Italien og Frankrig. Virkede ved Det Kongelige Teater fra 1780 og fra 1782 som den første fastansatte teatermaler i landet. B udførte en række klassicistiske – undertiden næsten romantiske – dekorationer med lokalkolorit til fx Thomas Thaarups Høstgildet 1790 og P.A .Heibergs Chinafarerne 1793. 1796 skabte han dekorationerne til sørgespillet Dyveke af Johan Samsøe i romantikkens gotiske stil; langt ind i 1800-tallet var de blandt de mest benyttede i det historiske repertoire.

Bibliografi: Krogh, T Danske Teaterbilleder fra det 18de Aarhundrede 1932; Dansk Biografisk Leksikon; Weilbach Dansk Kunstner Leksikon.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: Thomas Bruun i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427496