Søren Breum, f. 1940, dansk scenograf, uddannet på Kunsthåndværkerskolen. Hans sans for det store, stiliserede og fantasifulde udtryk har han udfoldet både på tv med Molières Misantropen 1981 og Holbergs Niels Klim 1984 og på teatrene med Andrew Lloyd Webbers Jesus Christ Superstar på Falkoner Teatret 1972, Shakespeares Othello på Gladsaxe Teater 1992 og Det Kongelige Teaters opsætning af Johan Ludvig Heibergs Elverhøj i Ulvedalen 1996. I det lille format har B tillige skabt en klar enkelhed, fx Arrabals Arkitekten og kejseren af Assyrien Boldhus Teatret 1969 og Schades Marsk Stig Comediehuset 1970. Se også Tragedie.