Pietro Krohn, 1840-1905, dansk maler og tegner, uddannet ved Det Kgl. Danske Kunstakademi 1867, og operainstruktør. Han virkede som genremaler og har bl.a. illustreret broderen Johan Ks Peters Jul 1866 og 1870. I perioden 1880-93 var K kostumier og økonomiinspektør ved Det Kongelige Teater og tillige fra 1885 operainstruktør. Han stod bl.a. for kostumerne til Drachmanns Der var engang – 1887. Fra 1893 var han direktør for det nyoprettede Kunstindustrimuseum.

Bibliografi: Kostumetegninger på Teatermuseet og Det Kongelige Teaters bibliotek; Weilbach Dansk Kunstner Leksikon.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig