Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mia Stensgaard

Oprindelig forfatter BJ

Mia Stensgaard, f. 1972, dansk scenograf, uddannet på Statens Teaterskole 1998, men havde allerede 1995 vakt opmærksomhed med kostumerne til Emmas Dilemma på Kaleidoskop. S og Nicolas Bros afgangsforestilling på Statens Teaterskole Den biologiske abe, instrueret af holdkammeraten, Christoffer Berdal, bekræftede talentet, og sammen fortsatte de med Natsværmer, Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner og Stolthed er kolossal Mammutteatret 1999, 2001 og 2005. Ss fantasifulde, post-modernistiske tilgang til tid og stil har ført til betydelige samarbejder med bl.a. Peter Langdal til Brechts Galileis liv Betty Nansen Teatret 1999 og Emmet Feigenberg til Holbergs Den vægelsindede Det Kongelige Teater 2000 og Brechts Laser og pjalter Odense Teater 2002. 2003 prøvede S kræfter med Kenneth MacMillans ballet Manon Det Kongelige Teater, hvor især hendes punk-rokoko kostumer havde stor effekt, og denne evne til at skabe pang-kostumer blev med held også udnyttet i samarbejde med scenografen Edward Pierce i Johan Ludvig Heibergs De Nygifte og Nei Det Kongelige Teater 2004. Se også Bearbejdning; Johan Ludvig Heiberg.

Bibliografi:Spot: Mia Stensgaard DR2 2006.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: Mia Stensgaard i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430202