Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Maja Ravn

Oprindelig forfatter VBech

Maja Ravn, f. 1967, dansk scenograf, uddannet på Statens Teaterskole 1993. Efter debuten med Kirsten Dehlholms Operation: Orfeo Hotel Pro Forma 1993 – en succes, der blev gentaget i 1997 – har R gjort lynkarriere på såvel store som små og eksperimenterende scener. Hendes scenebilleder er skabt med afsæt i et postmoderne kaos forenet med en stram stilisering, hvor lyset får en dominerende og stemningsskabende rolle som i Howard Barkers Slottet – en triumf Mammutteatret/Kanonhallen 1994, Frank Loessers Guys and Dolls Folketeatret 1996, Sergi Belbels Skybrud Det Kongelige Teater 1997, Morti Vizkis Ulvetime Bådteatret 1998, Shakespeares Romeo og Julie Aalborg Teater 1999, J.C. Hostrups Genboerne Aarhus Teater 2000 og Shakespeares Hamlet Aalborg Teater 2001 – de tre sidste i samarbejde med Kasper Bech Holten. R har også skabt scenografi til Det kolde hjerte af Astrid Saalbach Det Kongelige Teater 2002 og Forlad os vor skyld af Neil LaBute Folketeatret 2005. Se også Lysdesign.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: Maja Ravn i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429760