Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kim Witzel

Oprindelig forfatter VBech

Kim Witzel, f. 1962, dansk scenograf, uddannet på Statens Teaterskole 1989. Var med til at starte Dr. Dante i Allerød 1979 og lagde standarden for deres særlige visuelle udtryk, hvor alt skulle kunne lade sig gøre for ingen penge. Dette princip flyttede med til Aveny Teatret med fx Bret Easton Ellis’ American Psycho 1994 og Line Knutzons Først bli’r man jo født 1998. Herudover har Ws minimalistiske, stiliserede scenografier været at finde på teatre som fx Husets Teater med Werdelins Liebhaverne 1997, på Det Kongelige Teater med Tjekhovs Ivanov og Kaj Munks Egelykke begge 2000 og på Kaleidoskop med Vivian Nielsens Kærlighedsbarnet Ifigenia 2002. I 2006 vendte W tilbage til Det Kongelige Teater med scenografi til Alle mennesker er dødelige af Line Knutzon/Nikolaj Cederholm efter Simone de Beauvoir. Se også Jomfru Ane Teatret; Nikoline Werdelin.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: Kim Witzel i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430669