Jesper Kongshaug, f. 1956, dansk lysdesigner. K overtog ved Benny Rünitz’ død 1993 lysdesign-opgaven ved Den Jyske Operas opsætning af Richard Wagners Ringen 1993-96 og har siden været en af dansk teaters fremmeste lysdesignere med opera som speciale, fx Det Kongelige Teaters Ringen 2006, Jens Baggesen og F.L.Æ Kunzens Holger Danske HotelProForma/Det Kongelige Teater 2000 og for Hotel Pro Forma har han bl.a. skabt lys til Operation: Orfeo Musikhuset Århus 1993. K har arbejdet med film og tv og løst adskillige opgaver i udlandet. Han skabte en imponerende lysinstallation til Kulturby København 1996. Ks arbejde er eksperimenterende, suggestivt og præget af sikker sans for stil, form og rytme. Se også Lysdesign.

Teaterpriser: Initiativprisen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig