Jan de Neergaard, f. 1952, dansk scenograf, uddannet på Danmarks Designskole 1980 i scenografi og grafik. Som scenograf har N arbejdet inden for en række genrer som Botho Strauss’ Fremmedføreren Odense Teater 1987, Carin Mannheimers Rigtige piger Nørrebro Teater 1997 og Sebastians musical Klokkeren fra Notre Dame Folketeatret 2004. Hans scenografier er præget af enkelhed og symbolik som til Odin Teatrets Mythos 1998 helt ned til en ren grafisk spilleflade som til Eugenio Barbas Theatrum Mundi-produktion Fausto ISTA 2000. Han anvendes desuden ofte som udstillingsarkitekt. Bror til Jesper de N, fætter til Peter de N.