Christian Bérard, 1902-49, fransk scenograf. Debuterede 1929 hos Serge Diaghilev og skabte en række værker til bl.a. koreograferne Serge Lifar, Mikhail Fokin og Roland Petit. I 1930 lavede han scenografi til Jean Cocteaus La voix humaine og indledte fra 1934 et frugtbart samarbejde med Louis Jouvet. Her skabte han enhedsdekorationen til Molières L’École des Femmes 1936, som var en lille genistreg i stiliseret barok, og til Jean Giraudoux’ La Folle de Chaillot 1945 – begge til stor inspiration for andre scenografer.