Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Caspar Neher

Oprindelig forfatter VBech

Caspar Neher, 1897-1962, tysk scenograf. Kunststudier i München 1918-22. Studierejser til Italien, Frankrig og England før han påbegyndte et samarbejde med Max Reinhardt og Leopold Jessner i 1920'ernes Berlin. Størst betydning fik hans samarbejde med Brecht fra instruktøren Erich Engels opsætning af Brechts Im Dickicht der Städte 1923 til Brechts død 1956. Med afsæt i den tyske ekspressionisme blev N forløseren af Brechts episk-politiske univers, og han eksperimenterede med miljøet gennem montageprægede scenebilleder i streg, farve, opbygninger og projektioner, fx Die Dreigroschenoper 1928 og Herr Puntila und sein Knecht Matti 1949.

Bibliografi: Tegninger i bl.a. Bertolt-Brecht-Archiv i Berlin; Einem, G v & Melchinger, S Caspar Neher, Bühne und bildende Kunst im XX. Jahrhundert 1966; Ponte, S d Caspar Neher – Bertolt Brecht 2006; Willet, J Caspar Neher – Brecht’s Designer 1986.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: Caspar Neher i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429324