Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bjarne v. H.H. Solberg

Oprindelig forfatter BJ

Bjarne v. H.H. Solberg, f. 1945, dansk scenograf og billedkunstner, uddannet som tegner på Skolen for Brugskunst 1967. S arbejdede i en periode af 1960'erne som danser i Sverige. Han debuterede som scenograf med García Lorcas Dona Rosita eller Blomsternes sprog Alléscenen 1979. Fra midten af 1980'erne markerede han sig stærkt, også som installations-kunstner, bl.a. i samarbejde med Klaus Hoffmeyer om Fassbinders Affaldet, Byen og Døden Mammutteatret 1987 og til NytDanskDanseteaters forestillinger, fx Speranza Østre Gasværk Teater 1991. Fra begyndelsen af 1990'erne har S haft et nært samarbejde med Cantabile 2 om en række stedsspecifikke performances, bl.a. Loreley 2000 og Syv prinsesser 2004. Se også Ekspressionisme; Rainer Werner Fassbinder.

Bibliografi: Johansen, B Bjarne v. H.H. Soelberg Program til Speranza 1991.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: Bjarne v. H.H. Solberg i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430134