Vassily Kandinsky, 1866-1944, russisk maler, som i perioder beskæftigede sig med teatret. Han arbejdede med tanken om totalkunstværket og skabte en række små scenekompositioner, bl.a. Der gelbe Klang 1919 (udgivet 1912 s.m. artiklen ‘Über Bühnenkomposition’ i tidsskriftet Der blaue Reiter). Fra 1922-32 var han lærer ved Bauhaus, hvor han udgav Über die abstrakte Bühnensynthese 1923. I 1928 skabte han dekorationer og figurer til opsætningen af Modest Mussorgskijs Bilder einer Ausstellung på Friedrich Theater i Dessau og realiserede hermed sine idéer om et rent abstrakt teater, bygget på korrespondancer mellem toner, farver og former. Se også Avantgarde; Ekspressionisme.

Bibliografi: Kvam, K Europæisk avantgardeteater 1896-1930 Bd. 2, 1976; Rischbieter, H Bühne und bildende Kunst im XX Jahrhundert 1968.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig