Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vassily Kandinsky

Oprindelig forfatter KeKv

Vassily Kandinsky, 1866-1944, russisk maler, som i perioder beskæftigede sig med teatret. Han arbejdede med tanken om totalkunstværket og skabte en række små scenekompositioner, bl.a. Der gelbe Klang 1919 (udgivet 1912 s.m. artiklen ‘Über Bühnenkomposition’ i tidsskriftet Der blaue Reiter). Fra 1922-32 var han lærer ved Bauhaus, hvor han udgav Über die abstrakte Bühnensynthese 1923. I 1928 skabte han dekorationer og figurer til opsætningen af Modest Mussorgskijs Bilder einer Ausstellung på Friedrich Theater i Dessau og realiserede hermed sine idéer om et rent abstrakt teater, bygget på korrespondancer mellem toner, farver og former. Se også Avantgarde; Ekspressionisme.

Bibliografi: Kvam, K Europæisk avantgardeteater 1896-1930 Bd. 2, 1976; Rischbieter, H Bühne und bildende Kunst im XX Jahrhundert 1968.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kela Kvam: Vassily Kandinsky i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 23. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428672