Moskva Kunstnerteater. Anton Tjekhov læser Mågen for de medvirkende 1898. F.v. ses stående: Nemirovitj-Dantjenko, V.V. Luzhkij, A.I. Andreev, M.P. Grigorieva og siddende: E.M. Rajevskaja, A.L. Vishnevskij, A.R. Artjom, Olga Knipper, Stanislavskij, Tjekhov, M.P. Lilina, M.L Roksanova, Meyerhold (yderst t.h.) og foran I.A. Tikhomirov.

.

Moskva Kunstnerteater, MXAT, (udtales m’khát): ‘Moskovskij Khudozjestvennyj Akademitjeskij Teatr’, egl. ‘Moskvas Kunstneriske Akademiske Teater’. Historien om grundlæggelsen af MXAT er legendarisk: Den 21. juni 1897 holdt Stanislavskij og Vladimir Nemirovitj-Dantjenko et berømt 18-timers møde, hvorpå de forenede medlemmerne af Stanislavskijs amatørkreds og Nemirovitj-Dantjenkos skuespillerklasse til et fælles ensemble for oprettelsen af MXAT. I efteråret 1898 spillede de deres første forestillinger, bl.a. Tjekhovs Mågen, der siden blev teatrets emblem og den dag i dag pryder tæppet. 1902 rykkede de ind i deres eget teater, som tegnet af den kendte arkitekt, F O Schekhtel fremstår i ren art nouveau-stil og blev indrettet med fremsynet udstyr som drejescene og lysbord.

MXATs fundament var ensemblespillet, og repertoiret, som bestående af samtidsdramatik med værker af Ibsen, Knut Hamsun og Lev Tolstoj samt klassikere af A.S. Pusjkin, Molière og Shakespeare, blev vigtige grundsten i det skuespillermæssige forskningsarbejde, der med tiden blev kaldt Stanislavskij-systemet. Det overordnede tema for repertoiret var belysningen af mennesket, herunder det nye menneske i en ny tid. Det betød, at udforskningen af skuespillerens arbejde stod i centrum for teatrets aktiviteter. Et særligt forum herfor opstod i de såkaldte studioer, der i udgangspunktet fungerede som laboratorier, men senere fik status som selvstændige teaterscener, således Vakhtangovteatret, der oprindelig var MXATs 3. studio. MXAT har altid nydt en særstatus, der både skyldes teatrets oprindelseshistorie, men også den kulturpolitiske omstændighed, at der i sovjettiden og frem til begyndelsen af 1980'erne blev sat lighedstegn mellem det politiske regimes syn på kunst og MXATs bud på de realistiske forfattere som Maksim Gorkij og Ostrovskij. Først efter Stalins død blev der på MXAT fra 1956 på ny sat udenlandsk dramatik i scene. I dag udgør MXAT nationens scenehistoriske pryd og kulturelle stolthed. I 1987 blev MXAT splittet i to dele, hvorved der opstod en ny selvstændig scene med egen ledelse. Det gamle MXAT, der på den tid blev ledet af Oleg Jefremov, ledes nu af Oleg Tabakov, der nyder stor respekt for sin evne til sammen med den øvrige ledelse at føre teatret videre på tidssvarende vilkår.

Den nye filial af MXAT ledes af skuespilleren Tatjana Doronina. MXAT samarbejder med en lang række teatre ikke mindst i Europa og USA, hvilket også influerer på MXATs egen skuespillerskole samt museum, der råder over et imponerende historisk arkiv. Se også Laboratorieteater.

Bibliografi: Feigenberg, M MXAT 1945; Nemirovich-Danchenko, V I My Life in the Russian Theatre 1936; Smeljanskij, A Moscow Art Theatre: One Hundred Years 1998; Stanislavskij, K Mit liv i kunsten 1944.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig