Lev Tolstoj, Lev Nikolajevitj Tolstoj, 1828-1910, russisk forfatter og dramatiker. Navnlig skuespil fra hans senere produktion, fx Mørkets magt 1895 (Det Kongelige Teater 1900) og Et levende lig (Det Kongelige Teater 1916), posthumt opført af MXAT 1911, var meget belærende og behandler Ts filosofiske teorier om ikke-voldelig modstand. I sine kunstteoretiske skrifter genoptager T de former for teater, som Gogol, Tjekhov og Shakespeare skabte. T mente, at teatret, som al kunst, besidder en religiøs verdensopfattelse og derfor skal sige sandheden til menneskeheden; teatret er ikke et middel til æstetisk nydelse, men en kommunikation mellem mennesker, og æstetikken skal bero på etikkens udtryk. Navnlig Ts novelle Historien om en hest har i Mark Rozovskijs dramatiserede udgave været benyttet af flere nyere teateropsætninger, heriblandt Det Kongelige Teater, 1981.

Bibliografi: Tolstoj, L Efterladte Fortællinger og Dramaer Bd. 1-3, 1911-12.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig