Kai Johnsen, f. 1962, norsk instruktør. J indledte sin karriere med progressive, tværkunstneriske projekter som Chateau Mobile 1985 og Øya 1987, hvor han samarbejdede med billedkunstner Inghild Karlsen. Hans engagement i udviklingen af ny norsk dramatik har affødt tætte samarbejder med bl.a. Cecilie Løveid, fx Rhindøtrene 1996, Liv Heløe, fx Lise L 2005 og i særlig grad Jon Fosse, hvis urpremierer han har instrueret de fleste af, som Og aldri skal vi skiljast 1994 og Der borte 2006. Med sin spændvidde har han udvist en samlende egenskab i udvekslingen mellem projektteater-miljøet og institutionsscenerne i Norge.

Dramatiske værker: Når vi døde vågner 1990; Sibylla 1990; Barnet 1996; Sonen 1997; Mor og barn 1997; Draum om Hausten 1999; Lille Eyolf 1999; Peer Gynt 2002.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig