Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kåre Conradi

Oprindelig forfatter SoTI

Kåre Conradi, f. 1972, norsk skuespiller og sanger. Debut i 1995 med G.E. Lessings Nathan den vise ved Nationaltheatret, hvor han er fast tilknyttet. Blandt Cs største præstationer findes roller fra Torshovteatrets sæsoner 2001-03, hvor han også deltog i den kunstneriske ledelse, fx i Pavel Kohouts Cirkus 2001, Marie Jones’ Stones in his Pockets 2001, Ljubisa Rajics Dagbok fra Beograd 2001 og Jo Strømgrens Pianisten 2002. C er en habil jazz- og cabaret-sanger med musicalsucceser som Loewe og Lerners My fair lady Oslo Nye Teater 2003 og Sondheim og Bernsteins West Side Story Trøndelag Teater 1997 samt koncertturneer bag sig, bl.a. i Danmark. I 2004 spillede han Håkon Håkonssøn i de nordiske nationalsceners samproduktion af Ibsens Kongsemnerne på Det Kongelige Teater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Solrun Toft Iversen: Kåre Conradi i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=427655