Johanne Dybwad, 1867-1950, norsk skuespiller og instruktør. Debut 1887 på Den Nationale Scene i Bergen. Kom 1888 til Christiania Theater, der 1899 skiftede navn til Nationaltheatret. D var teatrets førende skuespillerinde; hendes repertoire var bredt, men sine bedste præstationer opnåede hun i Shakespeares, Bjørnstjerne Bjørnsons og Ibsens skuespil. Hendes spillestil var mere impressioni stisk end realistisk og blev med årene stadig mere stiliseret. D var en hyppig gæst på danske scener, og 1919 satte hun Euripides’ Medea op på Det Kongelige Teater i en stiliseret trappedekoration med sig selv i titelrollen.

Teaterpriser: Ingenio et arti.

Bibliografi: Normann, A O Johanne Dybwad. Liv og Kunst 1937; Waal, C Johanne Dybwad. Norwegian Actress 1967.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig