Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ingolf Schanche

Oprindelig forfatter SoTI

Ingolf Schanche, 1877-1954, norsk skuespiller og instruktør. Debuterede i Ibsens Kjærlighetens Komedie 1893 ved Den Nationale Scene i Bergen, hvor han også fik sin uddannelse. Som teaterchef og instruktør stod han bag Det Nye Teaters første sæsoner fra 1928-31, men var ellers ansat ved Nationaltheatret 1905-42, hvor han debuterede som instruktør med Shakespeares Hamlet 1921 og havde stor succes som charmerende førsteelsker og gribende karakterskuepiller. S gæstede flere nordiske scener, bl.a. Betty Nansen Teatret 1921 som Hamlet og 1922 i Bjørnstjerne Bjørnsons Paul Lange og Tora Parsberg. Fra 1913 var han tilknyttet Århus Filmfabrik, hvor han medvirkede i en række danske stumfilm.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Solrun Toft Iversen: Ingolf Schanche i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429975