Henki Kolstad, 1915-2008, norsk skuespiller. Efter en række børneroller debuterede K på Centralteatret i André Antoines Tre menn forteller 1936. Han indgik i Trøndelag Teatrets første ensemble fra 1937 og arbejdede ved flere scener i Oslo. K var tilknyttet Nationaltheatret 1964-85, hvor han afrundede karrieren som Loman i Arthur Millers En Handelsreisendes død. I 45 spillefilm har K i særlig grad begejstret i lystspil, og på scenen i komedier og musicals bl.a. i Franz Arnold og Ernst Bachs Den spanske flue. Til hans senere optræden føjer sig en række portrætter af roller fra verdensdramatikken. I sit otium lavede han adskillige gæsteroller, film- og tv-indspilninger. Bror til Lasse K.

Roller i: Hvem er redd for Virginia Woolf 1964; Den innbilt syke 1974.

Bibliografi: Kolstad, H Teater i blodet 1989.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig