Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Jørgen Kiønig

Oprindelig forfatter SoTI

Carl Jørgen Kiønig, f. 1949, norsk instruktør. Debuterede 1982 og har siden arbejdet ved mange norske scener, ofte i frugtbar alliance med scenograf Pekka Ojamaa, som fx Fjodor Dostojevskijs Forbrydelse og straf 1991, Nicky Silvers Pterodaktyler Nationaltheatret 1995 og Peter Shaffers Amadeus Trøndelag Teater 2001. Som en visuel og ekspressiv instruktør har K løst meget forskelligartede opgaver, fx Lars Noréns Natten er dagens mor Rogaland Teater 1984, William Burroughs, Robert Wilson og Tom Waits’ The Black Rider Det Norske Teatret 1998 og Ingmar Bergmans Scener fra et ægteskab Riksteatret 2005. K har oversat og iscenesat en række centrale samtidsdramatikere, bl.a. populære tv- og radioversioner af Anne Holts krimiromaner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Solrun Toft Iversen: Carl Jørgen Kiønig i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=428732