Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

varieté

Oprindelig forfatter EHvi

varieté, fr. ‘blanding’, underholdning bestående af indbyrdes uafhængige numre. Siden 400-tallet f.Kr. har man kendt til blandede underholdningsformer med musikere, dansere, akrobater og jonglører. Genren fik dog først sit navn i Frankrig i begyndelsen af 1860'erne, samtidig med at variety opstod i USA. I den vestlige verden var genren en af de mest populære frem til 1. Verdenskrig, men typen af numre afhang i høj grad af det enkelte lands tradition for underholdning. I England gjorde man music-hall-genren med dens mange slagfærdige sange mere acceptabel for det bedre borgerskab ved i stedet at kalde den variety. I USA skiftede man ordet variety ud med vaudeville, der var en blanding af kontant komedie, minimusicals og cirkuspræget artisteri. Den amerikanske vaudeville har således ingen lighedspunkter med den franske teaterform vaudeville. Den italienske varieté knyttede sig særlig til cirkus, mens den spanske var præget af folkloristisk sang og dans. I Frankrig var varietéen kendetegnet af store danseoptrin og prangende udstyr, mens man i Tyskland havde Singspielhalle og Tingeltangel samt cirkusvarieté og spektakulær varieté.

Efter 1. Verdenskrig fik filmen fat i det store publikum, og det betød lukning af mange varietéer. I Danmark fik varietéen sit gennembrud i 1880'erne, hvor den fortrængte den ellers så populære sangerindepavillon. Det skete samtidig med, at revyen oplevede et meget stort opsving. For at imødegå konkurrence indgik revyen en alliance med varietéen og optog dens mest showprægede og udstyrsmæssige sider i sine forestillinger. Det skete især på Scala i Kbh. 1912-30, der havde som mål at være på højde med de øvrige metropolers prangende varietéudbud. I 1892 forsøgte bl.a. Holger Drachmann at introducere den litterære varieté, hvilket ikke lykkedes, men til gengæld opstod den litterære kabaret. Varietéen fortsatte som et fast underholdningstilbud frem til begyndelsen af 1970'erne på spillesteder som Prater, Lorry og Tivoli-varietéen, hvor Preben Uglebjerg som konferencier introducerede en række internationale stjerner. Se også Musik på scenen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hvidt: varieté i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=430516