Ziegfeld Follies, varieté grundlagt i New York af den amerikanske showproducent Florenz Ziegfeld i 1907. Frem til 1931 satte han 21 spektakulære shows op med overdådige korpigeoptrin, hvor han glorificerede den amerikanske kvinde. ZF var baseret på fire hjørnestene: glamour, tempo, ærbarhed og imponerende masseoptrin. Skidt med om pigerne kunne danse, bare de så godt ud. Blandt hans stjerner var Fanny Brice, Eddie Cantor og Anna Held, som blev hans kone. Z byggede 1927 sit eget teater på hjørnet af 6th Avenue og 54th Street, hvor han s.å. producerede Kern og Hammersteins musical Show Boat. Imidlertid nåede han kun at producere én ZF her.

Bibliografi: Farnsworth, M The Ziegfeld Follies 1956; Higham, C Ziegfeld 1972; Mizejewski, L Ziegfeld girls: image and icon in culture and cinema 1999.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig