Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vivienne McKee

Oprindelig forfatter ASca

Vivienne McKee, f. 1949, engelsk-dansk skuespiller, uddannet ved Bristol Old Vic Theatre School 1973 og kom til Danmark i 1980. 1982 grundlagde hun s.m. sin mand Søren Hall London Toast Theatre, hvor hun producerer, instruerer og spiller hovedroller i grotesk-komiske, engelsksprogede forestillinger inspireret af dels britisk julepantomime, som den årlige Crazy Christmas Cabaret, dels af engelske klassikere som Shakespeares As You Like It Kanonhallen 1992, Macbeth Kridthuset i Nørregade, Kbh. 1993 og Mac’n’Beth Sthyr & Kjær 2001, Harold Pinters Betrayal 1994 og Alan Ayckbournes Table Manners 1991, begge Daddy’s Dancehall og Intimate Exchanges I-II Det Ny Teater 1995-97. 1985-87 overtog London Toast Theatre lejemålet af Comediehuset fra Det Kongelige Teater, hvor de bl.a. havde spillet Steven Berkoffs Decadence 1983.

Eksternt link:

www.londontoast.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alette Scavenius: Vivienne McKee i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 25. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429144