Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Simon Rosenbaum

Oprindelig forfatter EHvi

Simon Rosenbaum, 1926-2015, dansk entertainer og skuespiller. Debuterede 1954. Startede 1960 musiCabaret i Ny Rosenborg, hvor han igennem knap ti år gav kabaretgenren en moderne og uprætentiøs form bl.a. med en række unge talenter som medvirkende. I 1971 optrådte han med sit første one-man show, han har spillet revy, bl.a. i Tivoli Friheden i Århus 1974-82 og haft roller på teatret i musicals som Kander, Ebb og Van Drutens Cabaret 1968 og Alychem, Steins og Jerry Bocks Spillemand på en tagryg 1997, begge Odense Teater. Det er dog i den intime kontakt med publikum, han udfolder sig bedst, fornemt i hans personlige forestilling Mit liv er en cabaret, som han har turneret med siden 1995.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hvidt: Simon Rosenbaum i Gyldendals Teaterleksikon, Alette Scavenius (red.), 2007, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=429864