Poul Bundgaard, 1922-98, dansk sanger og skuespiller. Debut 1947 og gjorde efterfølgende karriere som operettehelt på Nørrebro Teater. 1958-73 operasanger og fra 1969 også skuespiller ved Det Kongelige Teater. Landskendt som Emil Reesens Farinelli DRtv 1961. Hans store komiske talent udnyttedes flittigt i revyer og ikke mindst på film (Erik Ballings Olsen-banden), men han var også en stor karakterskuespiller med mange facetter fx som Pozzo i Becketts Mens vi venter på Godot Bristol Teatret 1976.

Bibliografi: Bundgaard, P Livet er skønt 1988 & Til mine børnebørn 1997.

Teaterpriser: Årets Æreskunstner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig